Der er mange grunde til at starte i terapi hos en psykolog. Somme tider er problemet klart og tydeligt, og du ved måske, hvad du har brug for hjælp til. Andre gange kan det virke diffust, uoverskueligt og svært at sætte ord på. Du mærker måske bare, at noget føles forkert uden helt at kende årsagen. Uanset hvor du er i processen, er det mit ansvar at hjælpe dig videre. Nedenfor kan du læse lidt om nogle hyppige temaer i terapien hos mig. Tøv ikke med at kontakte mig, hvis du ønsker en uforpligtende snak om netop det, du oplever.
Vi oplever alle tidspunkter i livet med øget stress. I et omfang er stress en fantastisk respons, som får os igennem krævende situationer: en eksamen, en travl periode på arbejde eller en stor flytning. Naturen har har givet os (og de fleste andre dyr) et alarmberedskab som sætter ind (kamp/flugt/frys), når vi oplever en mulig trussel. Biologisk sker dette ved aktivering af det sympatiske nervesystem og en udløsning af især adrenalin og cortisol. Pulsen stiger, vi bliver vågne, kroppen prioriterer blod og energi til de store muskelgrupper, som vi skal bruge, når vi skal løbe fra- eller kæmpe mod noget. Imens nedprioriteres andre funktioner såsom vores søvn, fordøjelse og immunsystemet - de er nemlig ikke helt så vigtige, når vi skal handle og overleve her og nu.
Problemet med stress opstår, når det bliver for meget, for længe og for hurtigt. Altså at truslen opleves som uoverkommelig og kronisk, uden tilstrækkelige pauser med ro og restitution, og hvor vi i tiltagende grad mister forbindelsen til ting i livet, der har en naturlig afstressende effekt på os. Resultatet er i sidste ende en overbelastning med mange ubehagelige symptomer til følge: bl.a. forstyrret søvn, uro og spændinger i kroppen, tankemylder, svækket hukommelse og overblik, nedtrykthed og øget angst. Det kan føles som om, man er ved at blive skør, og jeg hører ofte mine klienter beskrive en frygt for at være alvorligt fysisk syge eller endda demente. Mange skammer sig over ikke at kunne det, de plejer, og stiller ofte meget høje krav til sig selv trods det, at kroppen skriger på ro. Derfor tager behandlingen af stress hos mig ofte afsæt i en forståelse af stress, hvor vi sammen identificerer, hvordan stress opleves for dig, hvad der har udløst- og opretholdt tilstanden, samt hvad der skal til for, at balancen i dit liv genoprettes. Læs mere om specialiseret stressbehandling hos mig her.
Når vi psykologer taler om angst, taler vi altid om to ting: angst som naturlig følelse, vi alle oplever i forskellige situationer og grader, som har til formål at beskytte os mod mulige trusler, og som vi hverken kan eller skal leve uden. Og angst som psykisk lidelse, som kan være behandlingskrævende. Sidstnævnte er tilfældet, når angsten kan siges at have overtaget styringen i vores liv; den kommer i voldsom i grad i situationer, som objektivt set ikke er farlige, den får os til at undgå ting, vi har brug for i livet (som ved socialfobi), den kan få os os til at overtænke og vække voldsomt fysisk ubehag, og måske vi endda udvikler ritualer og tvangshandlinger i forsøget på at kontrollere den (som ved OCD). Angsten kan ligeledes opleves i deciderede anfald, som kan være så ubehagelige, at man tror, man dør af det (som ved panikangst). Heldigvis er angst ikke farligt. Men det er undgåelsadfærden, den kaster af sig, da den kan få vidtrækkende konsekvenser for vores liv. Jeg hører ofte hos mine klienter, at de skammer sig og er flove over at opleve angst, at de føler sig svage og underlige, og at de er begyndt at frygte angsten i sig selv (angst for angsten). Behandlingen af angst hos mig tager derfor altid udgangspunkt i en forståelse af angsten, identifikation af de underliggende mønstre og erfaringer, som er med til at opretholde den, ligesom der ofte er konkrete øvelser til at arbejde med angsten og genvinde kontrollen over den.
Sorg er den pris, vi alle betaler, for at opleve kærlighed og tilknytning til andre her i livet. Det er ikke noget, nogen af os slipper for at opleve, og dermed er det en unægtelig og naturlig del af det at være menneske. Jeg tror på, at vi fra naturens side er bygget til at sørge. når vi mister, og det er i sig selv en helende proces, om end den kan være enormt smertefuld og synes endeløs, når man er midt i den. Man kan skelne mellem dels en sund og naturlig sorgproces, hvor den sørgende i tilpas grad svinger mellem at være i sorgen og opleve tabet, samt til med tiden at 'holde pause' fra at sørge og orientere sig mod nye og nærende ting i livet. Og dels en kompliceret og fastlåst sorgproces, hvor den sørgende føler sig meget invalideret og ude af stand til at fortsætte sit liv uden den mistede efter længere tids sorg (defineret af WHO som 6 måneder eller mere). Det er vigtigt at sige, at selvom sorg er universelt menneskeligt, er det også altid meget individuelt, hvordan sorg opleves og ser ud, samt hvor lang tid, man har brug for. Behandlingen af sorg tager derfor altid udgangspunkt i en afdækning af sorgprocessen, som du oplever den, og med fokus på at styre den i retning af en sund og helende forholden-sig-til tabet og det liv, der endnu skal leves.
Vi kan komme ud for, at problemerne i vores liv vokser sig større og større, mens energien og overskuddet til at gøre noget ved dem, bliver mindre og mindre. Når det sker, kan vi blive fanget i en ond spiral præget af energiforladthed, tristhed, dårlig eller mere overfladisk søvn, vi begynder at undgå ting, der før gjorde os glade, fordi vi ikke kan overskue- eller finde mening i dem, vi isolerer os måske socialt og bliver fysisk inaktive, og det vækker en masse skyld, rumination og selvbebrejdende tanker, som fylder sindet og dræner os yderligere. Denne depressive cirkel kan være svær at bryde, når man sidder i den, hvis man skal gøre det alene.
Depression kan ramme os alle og være udløst af forskellige ting i vores liv. Ofte optræder det i kølvandet på stressende perioder, da hjernen simpelthen er udmattet. Hos mine klienter ser jeg desuden ofte depression hænge sammen med mønstre præget af mindreværd og perfektionisme, høje præstationskrav til sig selv (måske for at være god nok og høre til), tendens til rumination (hjernen får aldrig fri), højt forbrug af skærmtid og medier generelt samt livsstilsproblemer præget af overarbejde, fysisk inaktivitet og ikke-nærende kostvaner. Det er vigtigt at nævne, at vi alle kan ende i disse mønstre, og at du aldrig kan bære hele skylden for, hvis det sker. Vi har ikke selv designet vores krop og sind og meget er uden for vores kontrol; vi er bare født ind i verden og må gøre vores bedste. Men det er op til os selv at tage ansvar for det, vi kan. Behandlingen tager derfor udgangspunkt i, at de udløsende og vedligeholdende faktorer for den depressive tilstand identificeres, vi arbejder med dine følelser og negative tanker, ligesom der vil være konkrete handlinger og værktøjer, du kan tage i brug for at øge energien i det daglige, give krop og sind ro og i sidste ende bryde cirklen.
Vi kan komme ud for, at den vej vi har gået på pludselig deler sig i et Y foran os, og vi tvinges til at foretage et meget svært valg - og fravalg. Vi lever i Danmark i en priviligeret tid præget af rigtig mange valgmuligheder, men også med et øget pres på, at vi skal vælge rigtigt. Og vi har begrænset tid til det. Har jeg nået det, jeg ville? Kan jeg nå det? Skal jeg blive i mit parforhold eller gå? I mit job? Vil jeg have børn? Skal jeg flytte? Hvad hvis jeg vælger den forkerte uddannelse? Og den der rejse, jeg har drømt om, kan det pludselig være for sent? Spørgsmål som disse er en unægtelig del af vores liv, de kan ramme os alle på forskellige tidspunkter i livet og ofte viser svarene sig henad vejen. Vi kan dog opleve, at spørgsmålene bliver ved at melde sig, men at vi står tilbage uden svar. Valget er så svært, at vi fyldes med frygt og ender med at undgå det, udskyde det og resignere. Vi ender måske med at blive i noget, som er direkte usundt for os, eller vi flygter fra noget, som kunne være sundt for os at blive i. Tiden går og limbotilstanden bliver kun sværere at bryde. Et forløb omhandlende en livskrise hos mig tager derfor ofte udgangspunkt i, at vi sammen bliver klogere på dine grundlæggende menneskelige behov, som aktuelt er (u)opfyldte, at vi får skitseret, hvad der har "kastet dig ud i krisen", og at du udnytter krisens potentiale til at lære dig selv bedre at kende. Dette fordi, valget i sidste ende kun kan træffes af dig. Men vejen derhen behøver du ikke gå alene.
Vi kan komme ud for oplevelser, der er så chokerende og voldsomme, at de helt overstiger vores evne til at kapere dem. Det kan være trafikulykker, overfald, overgreb, at være alvorligt syg eller pårørende til en, som er det. Det er vigtigt at nævne, at det i sidste ende er den enkeltes oplevelse og ikke hændelsen i sig selv som afgør, hvorvidt den er traumatisk eller ej. Mange beskriver en følelse af akut chok, som at have en glasklokke på hovedet i timerne eller dagene efter hændelsen. Det kan være svært at samle sig, man er måske grådlabil og har lettere til at fare op eller blive bange, og kroppen er i alarmberedskab. Sindet kan være fyldt med tanker á la "kunne jeg have gjort noget anderledes, hvad nu hvis..." som gør det svært at finde ro, ligesom søvnen kan være forstyrret af uro og mareidt. Som en del af kriseberedskabet i Sydgrønland samt som akutpsykolog i Institut for Relationspsykologi har jeg erfaring med krisepsykologisk behandling. Det er ofte en hjælp at få skabt sammenhæng i oplevelsen, nænsomt at få udpakket de dele af den, som er særligt svære, og i sidste ende at hjælpe sind og krop til at placere mindet om oplevelsen på hylden med andre minder. Hertil kan teknikker til beroligelse og afspænding af kroppen være vigtige supplementer.
Jeg tilbyder supervision på både individ- og gruppeniveau til fagfolk, som arbejder med mennesker til dagligt. Vi, der har dedikeret vores arbejdsliv til at hjælpe andre, har jævnligt brug for et rum, hvor det er os, som er i fokus. Et rum med plads og ro til at udfolde et problem, vi er kørt fast i, hvor vores følelser i arbejdet kan få luft, og hvor nye veje fremad kan udforskes. Som supervisor har jeg erfaring med at stille dette rum til rådighed for personale fra blandt andet skoler, daginstitutioner, botilbud og opholdssteder, pleje og omsorgsområdet samt andre behandlere med mere.
Vi ved fra forskning, at jævnlig og grundig supervision er en af de mest effektive måder til at forebygge stress, omsorgstræthed og udbrændthed inden for disse fag. Derudover er det kilde til kontinuerlig læring og udvikling. Det er derfor ofte en god langsigtet investering for både den enkelte medarbejder og organisationen som helhed.
Min tilgang til supervisionen anlægges ud fra problemets karakter samt antallet af deltagere. Ved grupper er min tilgang ofte procesfacilitering med rod i narrativ psykologi, hvor målet er at skabe en arbejdsalliance om et fælles oplevet problem. Ved individuel supervision er det i høj grad supervisandens ønske om udbytte af supervisionen, rammen og det konkrete problem, der bestemmer tilgangen. Ofte minder dette rum mere om det terapeutiske rum, men med mere fokus på udforskning af et arbejdsrelateret problem.
Kontraktering
Telefonmøde om opgaven, rollefordeling og aftale om forløbets karakter
Proces
Problemet udfoldes, informationsudveksling, analyse og udvidelse af perspektiver
Forandring
Hvad kalder problemet på? Kondensering af ny viden og det lærte
Fremadrettet
Hvem gør hvad? Konkrete aftaler og handling i hverdagen
Mindfulness handler grundlæggende om evnen til at være til stede her og nu. Vi lever i en verden præget af acceleration, overstimulering og evindelig effektivisering af vores liv. Det, at kunne stoppe op midt i ræset, finde tilbage til et roligt fundament og mærke at man trækker vejret og lever i netop dette øjeblik, er en kunst og praksis, som mange kunne have gavn af i deres liv. Mindfulness er ikke et quickfix eller en pille, man lige kan sluge, for at lindre sine symptomer; det er snarer en vedvarende måde at være i verden på, som står i kontrast til altid at gøre noget. Vi ved fra forskning, at mindfulness er effektivt til at håndtere stress, angst og depression. Blandt andet fordi det øger evnen til at være til stede i nuet, at kunne tolerere smerte og lidelse som vilkår i livet, uden at lade sig overmande af det eller forføre til grublerier, undgåelse eller distraktioner. Dette gøres især med meditation, og man kan bruge analogien til motion: meditation er træningen, mens mindfulness er formen, man opbygger.
Det lyder måske som hårdt arbejde, men det behøver det slet ikke at være. Faktisk kan du starte allerede nu: prøv at lukke øjnene og følg de næste fem vejrtrækninger, fra indåndedræt til udåndedræt, der hvor du mærker dem i kroppen, inden du læser næste afsnit.
Tillykke, du har lige trænet at stoppe op og bringe dig selv til stede via åndedrættet som ankerpunkt. Og meget mere kompliceret behøver det faktisk ikke at være. Når jeg indkorporerer mindfulness i et forløb foregår det ofte gennem guidet meditation eller vejrtrækningsøvelser, enten siddende eller liggende, som en del af samtalen. Ofte er det en god måde at afrunde sessionen på, da det at opleve nedregulering af nervesystemet efter bearbejdning af noget svært i sig selv kan være en vigtig læring.
Er du interesseret i at høre mere om mulighederne for mindfulness i et forløb? Skriv eller ring til mig for en uforpligtende snak.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes
